Det er vigtigt, at du sørger for, at dit betalingskort altid er opdateret på din profil, så vi kan trække betaling for dit forbrug. Du kan opdatere dit betalingskort på brobizz.com eller i Brobizz appen ved at følge guiden nedenfor.
Vi accepterer følgende betalingsmidler af typen Visa, Mastercard eller Dankort.
Se vores videoguide længere nede på siden eller følg trinene herunder.
Læs mere her, hvis du har problemer med at logge ind.
OBS: Du vil ikke modtage en e-mail med en bekræftelse af, at opdateringen af dit betalingskort er gennemført. Du kan være sikker på, at opdatering er gået igennem, hvis du får en kvittering på skærmen og efterfølgende kan se, at det nye kort fremgår, når du er logget ind på brobizz.com eller i Brobizz appen under fanen ‘Betalingskort’.
Har du modtaget en faktura og eventuelle rykkere, skal du være opmærksom på, at disse skal betales manuelt, da betalingen ikke sker automatisk, når du opdaterer dit betalingskort.
Læs mere om betaling af faktura og rykkere her.
Var dit betalingskort gyldigt, inden du opdaterede til et nyt, kan du benytte din bizz og/eller nummerpladebetaling til betaling med det samme hos en af vores samarbejdspartnere.
Var dit betalingskort spærret, inden du opdaterede det, vil din bizz/nummerpladebetaling fremgå som aktiv hos Brobizz med det samme. Du skal dog være opmærksom på, at den endnu ikke er blevet aktiveret igen hos vores samarbejdspartnere.
Der kan gå op til 2 timer, før du kan benytte din bizz/nummerpladebetaling i betalingsanlægget på Storebæltsbroen og op til 24 timer hos alle andre samarbejdspartnere f.eks. Øresundsbron.
OBS: Har du modtaget en inkassovarsling for en ubetalt faktura, vil din bizz/nummerpladebetaling først blive aktiveret igen, når vi har modtaget din betaling, selvom du har opdateret dit betalingskort. Der kan gå flere bankdage, før din betaling er blevet registreret.
Vi anbefaler, at du:
Fra januar 2021 skal alle onlinebutikker i EU have 2-faktor godkendelse på deres webshop. Det betyder, at der er krav om, at du skal verificere dig med MitID, når du skal tilføje eller opdatere et betalingskort hos Brobizz.
Hvis du oplever problemer, når du skal verificere opdateringen af dit betalingskort med MitID, er der hjælp at hente på MitID’s hjemmeside her.
Du kan se videoguides til MitID her.
Hvis du ikke har en smartphone eller tablet, har du som alternativ mulighed for at oprette en aftale med NETS om at få tilsendt en engangskode, som du kan bruge til verificering af dit kort på NETS' hjemmeside.
Du kan også kontakte din bank eller kortudbyder for et alternativ, hvis du ikke har mulighed for at benytte MitID eller engangskode fra NETS.